|
|
Case: Søgemaskineoptimering af rejsebeskrivelse
Baggrund
Efter at jeg fået erfaring med Google AdWords, kunne det være interessant at lege lidt med Google AdSense, der er de Google reklamer, man kan placere på sine hjemmesider. Det giver desuden en indtægt, når der er nogle, der klikker på dem. Jeg valgte derfor at skrive en rejseberetning fra min vandreferie til Alperne og Mont Blanc med Topas Adventure Travel.
Søgemaskineoptimering
Det er vigtigt at rejseberetningen er søgemaskineoptimeret. For det første skal man kunne finde den på søgemaskinerne, og for det andet giver det langt mere relevante reklamer, hvilket øger sandsynligheden for, at der er nogle, der klikker på dem.
Efter et halvt års tid kom den op som nr. 1 på Google på søgeordet vandreferie, nr. 3 på Topas og nr. 3 på Alperne. Derudover ligger den nr. 1 på bl.a. følgende kombinationer af søgeord: Topas Alperne, Topas ferie, Topas Mont Blanc og Topas vandreferie. Ironisk nok kom den også til at ligge godt på Compeed og nr. 1 på vabelplaster :-)
Google AdSense
Selvom rejseberetningen ligger godt på de vigtigste søgeord, er det begrænset, hvor mange besøgende, det giver. Vandreferie er nu engang ikke ligeså populært som at ligge på et fluepapir på Mallorca. Google AdSense virker fint, og det giver en beskeden indtægt. Placeringen og udformningen af reklamerne kunne formentlig optimeres yderligere, men jeg har indtil videre valgt at bruge tiden på andre projekter.
|